Seværdigheder i København

Oprindelig boede kongerne, dronningerne og deres familie og hof på Christiansborg Slot. Omkring 1750erne byggede adelige familier fire palæer, som de placerede rundt om statuen af Frederik d. 5. midt på Amalienborgs slotsplads.

Kort tid efter branden i 1794 købte kongen to palæer på Amalienborg til sig selv, sin familie og hoffet, som de kunne bo i.

Relaterede personer:
Caroline Mathilde

Med hjælp fra blandt andet private fonde og Folketinget fik Niels Bohr sit eget, nybyggede Institut for Teoretisk Fysik, som blev indviet i 1921.

Her blev grundlaget for atomfysikken og den moderne fysik skabt i et kreativt, videnskabeligt miljø, og som tiltrak blandt andet Albert Einstein, Niels Bohrs respekterede sparringspartner.

I dag er Niels Bohr Instituttet en sammensmeltning af de fysiske fag ved Københavns Universitet og spænder nu over astronomi, geofysik, partikelfysik, kvantefysik, nanofysik og biofysik.

Relaterede personer:
Niels Bohr

Det var i dette hus Prins Frederik d. 7 første gang traf sin kommende hustru Louise Rasmussen, den senere Grevinde Danner, som er en af de mest markante kvinder i Danmarkshistorien.

Hun blev født i fattige kår, men Frederik trodsede omverdenens forventinger til ham og valgte at følge sit hjerte, da han giftede sig med Louise Rasmussen.

Relaterede personer:
Frederik 7.

Den visionære Christian 4. indså, at handel med udlandet var vigtig og besluttede sig for, at København skulle være fremtidens handelscentrum. I 1618 bad han sin bygherre om at bygge en børs i nederlandsk renæssancestil.

Dragespiret, som forestiller 4 dragehaler, der snor sig om hinanden, er Børsens vartegn. Spiret skulle efter sigende vogte huset mod fjendeslag og ildsvåde. De tre kroner symboliserer Danmark, Norge og Sverige.

Børsen er en af Københavns ældste bygninger og Europas ældste børs.

Relaterede personer:
Christian 4.

Probably the best beer in the world. Sådan lyder slogan’et for øl fra bryggeriet Carlsberg. Bryggeriet blev grundlagt af brygger Jacob Christian Jacobsen i Valby, lige udenfor København.

Relaterede personer:
Niels Bohr

I dag kan du se ministre cykle til og fra deres arbejde i Folketinget, som bor i Christiansborg Slot, på ruinerne af først Absalons Borg, herefter det middelalderlige Københavns Slot. Både renoveringer og storbrande har siden hen resulteret i flere store ombygninger. I 1906 begyndte man at bygge det 3. Christiansborg Slot, der står der i dag. Stedet har været omdrejningssted for mange af Danmarkshistoriens mest fascinerede dramaer.

Relaterede personer:
Margrete 1., Leonora Christine og Caroline Mathilde.

Christian d. 4. vidste, at København skulle beskyttes mod svenskerne, og så havde han brug for noget plads til de hollandske migranter. Derfor byggede han en ny by, der fik navnet Christianshavn efter kongen.

Mens størstedelen af middelalderbyen København brændte i 1728, 1795 og 1807, blev Christianshavn aldrig ramt af ildsvåde, og derfor er meget af det oprindelige byggeri bevaret.

Relaterde personer:
Christian 4.

Eventyret om Den Lille Havfrue er en af H.C. Andersens mest kendte og elskede, og på Langelinje i København står en skulptur af netop den lille havfrue.

Skulpturen var en gave til København, skænket af brygger Carl Jacobsen og udført af billedhuggeren Edvard Eriksen.

Den Lille Havfrue har flere gange været udsat for hærværk. To gange har hun fået hovedet hugget af, og har flere gange fået maling hældt over sig, men hver gang bliver hun reddet og restaureret.

Relaterede personer:
H. C. Andersen

Grevinde Danner (født; Louise Rasmussen) kæmpede sig op gennem klasserne hele livet igennem, forsørgede sig selv og endte med at gifte sig med Frederik 7.

Efter hans død arvede Grevinde Danner store værdier. Til trods for sin nye position fornægtede hun aldrig sin fattige herkomst og grundlagde i 1873 Frederik 7.s Stiftelse for fattige Fruentimmer af Arbejderklassen, hvor huset blev opført.

Stedet er i dag et af landets ældste og største rådgivnings- og krisecenter for voldsramte kvinder og børn.

Relaterede personer:
Frederik 7.

Leonora Christine og Corfitz Ulfeldt boede i en stor gård på torvet, der er opkaldt efter det munkekloster af Gråbrødre, der lå der i tidernes morgen .

Men Corfitz Ulfedt bedrog sit land, og i 1663 opstillede kongen en skamstøtte på Gråbrødre Torv, hvor Ulfeldt havde boet. Så kunne byens borgere spytte på den, når de passerede.

Skamstøtten blev beskadiget under en voldsom brand i København i 1728 og renoveret i 1747. I 1841 var hadet til Corfitz Ulfeldt aftaget så meget, at skamstøtten blev fjernet. I dag står springvandet ’Vandkunsten’ hvor stenen tidligere lå.

Relaterede personer:
Leonora Christine

Besøg hofteatret, der dannede ramme om højdepunktet for en af de mest dramatiske og største skandaler i Danmarkshistorien.

Dronning Caroline Mathilde, hendes mand kong Christian d. 7. og kongens livlæge Struensee festede til maskebal her d. 17. januar 1772. Natten efter blev Caroline Mathilde, Struensee og Enevold Brandt arresteret og sigtet for majestætsfornærmelse.

Livlægen og hans ungdomsven fik hovederne hugget af og dronningen sendt i landflygtighed. Men inden da havde livlægen indført markante reformer for de fattige, mens kongens sindssyge formørkede hans sjæl.

Relaterede personer:
Caroline Mathilde

Stå ved gelænderet til kanalen på Højbro Plads og kig ud over vandet. Til højre for dig er Christiansborg. Kik ned i vandet. Dernede sidder Havmanden med sine syv sønner og strækker hænderne op fra kanalens bund for at få Agnete til at vende tilbage.

Lyset skifter hele tiden og vandoverfladen flimrer. Dermed er skikkelserne mere eller mindre tydelige – ligesom i eventyret. H.C. Andersen fortolkede den gamle folkevise fra middelalderen om en pige, der drages mod havet, gifter sig med et havvæsen, får syv sønner og ender med at vende tilbage til jorden. For det er der, hun hører hjemme.

Relaterede personer:
H. C. Andersen

Engang drejede byens liv sig om Det Kgl. Teater. Derfor kan det måske ikke undre, at det var fra kongelogen tæt på scenen i Det Kgl. Teater, at Frederik 7. første gang så sin kommende dronning.

I 1855 indrettede han en hofloge midt på balkonen, så den øvrige del af den kongelige familie ikke behøvede at sidde i samme loge som Grevinde Danner, som de foragtede. Ved hans død i 1863 sløjfedes den, og siden var der kun kongeloge i sidebalkonen, som der i dag på Det Kongelige Teater.

Relaterede personer:
Frederik 7.

Fra Søren Kierkegaard var fem år indtil han var 17, gik han på Borgerdydsskolen i Klareboderne.

Det var en af de tre skoler i København på den tid, hvorfra man kunne fortsætte på universitetet. Den lille, spinkle dreng var kendt for at være en sjov og næsvis elev, der godt kunne drille de andre elever og svare læreren igen.

Relaterede personer:
Søren Kierkegaard

Før han skabte Tivoli, havde Georg Carstensen stor succes med at holde fester i Kongens Have.

Til at begynde med arrangerede han det hele selv, men efter kort tid fik han en ung arkitekt, Harald Conrad Stilling, til at arrangere havens udsmykning, mens han selv tog sig af underholdningsprogrammet. Festerne havde smuk belysning, store orkestreringer, god mad, og flot fyrværkeri.

Relaterede personer:
Georg Carstensen

Under Frederik d. 3. og Christian d. 5. blev den store plads, Kongens Nytorv, anlagt som en smuk indrammet oval have, hvor folk kunne promovere.

I modsætning til for eksempel Gammeltorv blev det nye torv ikke til en stor turneringsplads for ridderspil. I stedet for at se kongen i aktion, kunne de betragte hans rytterstatue.

Mange år senere var det Georg Carstensen, manden bag Tivoli, der skridtede over den store plads. Her lå hans stamcafé A Porta, på hjørnet ved siden af Magasin. I dag ligger der en McDonalds restaurant.

Relaterede personer:
Georg Carstensen

Det var vigtigt at beskytte sine byer i middelalderen.

Dengang var København en meget lille by. Den første af Københavns befæstninger lå omkring det område, der i dag afgrænses af huskareerne ud mod Rådhuspladsen, Vestergade og Gammeltorv-Nytorv. Volden var otte meter bred, cirka 1,5 meter høj og rundt om den lå en voldgrav af cirka samme størrelse.

På voldens inderside har det formentlig været en voldgde. Den sidste stump af denne er bevaret i Mikkel Bryggersgade. Mikkel Bryggersgade og Kattesundet forløber ligesom i midten af 1300-tallet og man ser endnu nogle af de små grunde.

Relaterede personer:
Margrete 1.

I 1834 flyttede H. C. Andersen ind i en lille lejlighed i Nyhavn 20 hos enken efter en kaptajn og hendes fire børn.

I disse to værelser på anden sal, et værelse mod gaden, det andet mod gården, skrev han sine første eventyr for børn blandt andre Fyrtøjet, Lille Claus og Store Claus og Prinsessen på ærten.

Senere flyttede han igen og i oktober 1848 flyttede han tilbage til Nyhavn, denne gang nummer 67.

Relaterede personer:
H. C. Andersen

Danmarks fremmeste filosof, Søren Aabye Kierkegaard, blev født den 5. maj 1813 på Nytorv 2 i København.

Relaterede personer:
Søren Kierkegaard

Det var på Rosenborg Slot, at Leonora Christine vågede over sin døende far.

Oprindelig havde hendes far, Christian 4., boet på det gamle middelalderslot, Københavns Slot, men han syntes, det gamle middelalderslot var håbløst umoderne.

I stedet ville han have en smukkere og mere indbydende bolig.

Han købte 40 grunde uden for voldene omkring København til sit lystslot, pragtpark og køkkenhave med grøntsager til hoffet. Til at begynde med byggede han et lille lysthus i to etager. Nogle år senere kom et porttårn med vindebro til, og lysthuset blev udvidet til det dobbelte. Der kom ekstra etager på, som kunne rumme en riddersal.

Relaterede personer:
Leonora Christine

I et stort, smukt hus, nord for København, ligger Karen Blixens barndomshjem. Her blev hun født og her voksede hun op med sine søskende. I husets skolestue lærte hun at læse og skrive, og det var her, hun gjorde de første forsøg på at slibe sit sprog som en diamant.

Da Karen Blixen vendte hjem til Danmark efter sit ophold i Kenya i Afrika, blev Rungstedlund hendes permanente bolig.

Med Karen Blixen tilbage i Rungstedlund blev huset nu også stedet, hvor tidens mest markante tænkere og kulturpersonligheder drog hen for at tale med Baronessen. I dag står det stort set stadig, som Karen Blixen indrettede det. Flere af møblerne har stået på den afrikanske farm.

Relaterede personer:
Karen Blixen

Rundetårn blev bygget af Christian 4. mellem 1637 og 1642, fordi kongen ville have en universitetskirke for professorerne på Københavns Universitet.

Udover selve kirken skulle der også være den kongelige bogsamling og et observatorium.

På det tidspunkt var Danmark et kendt land i astronomens verden takket være astronomen Tycho Brahe. Da han døde ville Christian 4. videreføre Brahes forskning med et universitetsobservatorium – som blev Rundetårn, et af Danmarks mest kendte bygningsværker.

Relaterede personer:
Christian 4.

*GAMMEL TEKST*

Georg Carstensen havde så meget talent for at holde fester, at de kunne give ham overskud på kontoen, så han kunne bytte sit værelse i Laksegade ud med en herskabslejlighed i Gammel Strand nr. 40.

Her boede han på 1. sal. Kontoret indrettede han til pigekammer og ansatte en karl til at tage sig af den hest og vogn, han havde købt. Over porten til gården hænger en marmorplade til minde om Tivolis stifter.

Relaterede personer:
Georg Carstensen

Det var i dette store, smukke hus – lige overfor Christiansborg og billedkunstneren Thorvaldsens museum –at Niels Bohr blev født d. 7. oktober 1885 og boede de første par måneder af sit liv i dette hus.

På husets facade findes en mindetavle med indskriften: ”I dette hus fødtes atomfysikeren Niels Bohr 7.10.1885”.

Relaterede personer:
Niels Bohr

Forestil dig København i tiden før middelalderen: En mindre lokal handelsplads på det sted, der i dag er det indre København. Omkring 1200-årene fik København sit første kloster og tre nye kirker. En af dem var Vor Frue Kirke på Nørregade. Det var i denne kirke, at Margrete og den norske kong Håkon blev gift i 1363.

Relaterede personer:
Margrete 1.

Selvom Søren Kierkegaard toppedes med præsterne, der prædikede i blandt andet Vor Frue Kirke, så var det her, han kom for at høre prædikener. Det var kirken hvor

I Vor Frue Kirke blev Søren Kierkegaard bisat den 18. november 1855.

Tæt på kirken, på Vor Frue Plads, ligger Københavns Universitet, hvor Søren Kierkegaard havde sin daglige gang i perioden 1831 – 1841.

I 1841 forsvarede sin afhandling – over 800 håndskrevne sider, der handlede om ironi.

Relaterede personer:
Søren Kierkegaard