I et af mine tidligste minder sidder jeg udenfor på en restaurant i Tivoli sammen med mine søstre. Mens jeg nipper til min sodavand, kigger jeg på de kulørte lamper, der hænger ned fra træerne og lytter til de glade lyde og summen fra stemmer i parken.
Det er en af de sjældne, danske sommeraftener hvor varmen kærtegner din hud. Det er sent, og jeg er træt. Jeg er også glad.
Det har været en god dag.
Min far sidder også ved bordet. Han drikker en kop kaffe. Hvert år tager min far mine søstre og jeg til København på en weekendtur.
Vores ture kører efter det samme mønster hvert år: vi går op i toppen af Rundetårn og kirketårnet på Vor Frelser Kirke (selvom min far lider af højdeskræk). Vi går ned til Nyhavn og hopper på en kanalrundfart for at få lidt frisk luft og se byen fra vandsiden. Én dag er reserevet til en tur på Bakken, der ligger ude i skoven, og en aften tager vi altid i Tivoli.
Min far ved, at børn elsker forlystelsesparker, og han er selv særlig glad for Tivoli. Han får os til at tage en eftermiddagslur, så vi er friske om aftenen. Det er sådan en luksus at komme i Tivoli. Vi prøver den gamle rutschebane, som på samme tid gør mig skrækslagen og får mig til at grine. Vi spiser på restaurant. Det sker aldrig derhjemme.
Og fordi min far elsker fyrværkeriet ved midnat, så elsker jeg også fyrværkeriet ved midnat, selvom mine øjne er så tunge af træthed, at jeg knap kan holde dem åbne.
Et år får jeg lov til at tage en sidste tur på den store karrusel, hvor man kan sidde på heste, der bevæger sig. Hen mod karruselturens slutning begynder min far og søster langsomt at gå mod udgangen. Jeg husker desperationen: Går de fra mig? Har de glemt mig? Skal jeg hoppe af? Eller blive på hesten, jeg sådan havde ønsket mig at komme til at side på?
Så stopper karrusellen, og jeg løber efter dem og åh! Lettelsen og følelsen af tryghed strømmer gennem min krop, da jeg putter min hånd ind i min fars store hånd.
For en 6-årig jysk pige var København dengang et eventyrligt sted, så langt væk, så stor, nærmest uopnåelig.
Adskillige år senere flyttede jeg hertil for at arbejde, mødte min mand og slog mig ned.
Men når jeg cykler gennem byen på en varm sommeraften mærker jeg stadig lidt af det tryllestøv, København dryssede over mig som barn. Når jeg passerer Rundetaarn på vej på arbejde. Eller tager med min mand og tre børn på en kanalrundfart.
København fortryllede mig, og gør det stadig.
Velkommen til København på Click A Story.